Hvad er symptomerne på fugt i vægge?

Har du problemer med fugt i væggen? Du er ikke den eneste! Rigtig mange mennesker oplever problemer med fugt i væggene. Her hos Fjern Fugt har vi stor viden inden for fugtproblemer og behandling af fugt i vægge.

Vi har samlet vores viden om fugt i vægge på denne side. Så kan du finde ud af, hvordan dine problemer effektivt bliver løst.

Hvis du har mistanke om fugt i væggen, er der flere forskellige tegn, som du kan holde øje med. Generelt handler det om at bruge dine sanser, hvis du skal opdage fugt i hjemmet. Du kan blandt andet holde øje med:

  • Fugtskjolder på væggen
  • Maling og puds falder af væg
  • Lugt af mug og fugt
  • Råd i paneler
  • Saltudblomstringer og skimmelsvamp

Genkender du en eller flere af disse ting? Så er det næsten garanteret, at du har problemer med fugt i væggen i din bolig. Vil du slippe af med dine fugtproblemer, er det en god idé at kontakte fagfolk, som kan besigtige problemernes omfang.

Vi tilbyder et gratis fugttjek, hvor årsagen til dine fugtproblemer findes. Desuden giver vi dig et overblik over de tilgængelige løsningsmuligheder samt prisen på disse. Udfyld kontaktformularen, så vil du blive kontaktet hurtigst muligt.

 

Sådan løser vi dit problem med fugtige vægge

Eliminering af fugtproblemer starter med at identificere alle fugtkilder. Vi sætter dig i kontakt med folk, som undersøger, om årsagen til fugt i væggen skyldes fejl i konstruktionen, brud på rør, dårlig udluftning eller noget helt fjerde.

Selvom du gerne selv vil udbedre skaderne, bør du som udgangspunkt altid kontakte en fagmand, som har styr på behandling af fugt i vægge. Vi oplever ofte, at folk ikke opdager alle kilder til fugten, hvorfor mange risikerer, at fugtproblemerne kommer igen før eller siden.

Sådan forløber processen ved fugtsikring:

 

1. Undersøgelse af dit fugtproblem

Vi besigtiger dine vægge med henblik på at skabe overblik over problemets omfang. Vi måler desuden arealet af det beskadigede område. Måling af fugtprocent i vægge kan give et overblik over, hvor slemt det står til.

 

2. Gennemgang af løsningsmulighed og pris

Efter at have identificeret, hvorfor der er fugt i din bolig, gennemgår vi de forskellige løsningsmuligheder med dig. Du bliver informeret om tidshorisont, arbejdsbyrde, fordele og ulemper og naturligvis pris ved de forskellige muligheder. Derefter er det op til dig at vælge, hvilken løsning du foretrækker.

 

3. Dialog med forsikringsselskabet

Nogle skader i forbindelse med fugt dækkes af forsikringsselskabet. Et det en skade, som forsikringsselskabet skal dække, er der overordnet set to ting, som du skal holde for øje. Disse ting ønsker forsikringsskabet nemlig at få at vide:

  • Hvad er årsagen til dit fugtproblem?
  • Hvad koster det at udbedre skaden?

Skal du kontakte dit forsikringsselskab, kan du  med fordel sende det udarbejdede løsningsforslag. Dette indeholder nemlig nok information til, at du kan undersøge, om du er berettiget til erstatning eller ej.

Hvis forsikringsselskabet skal dække skaden, skal der tages kontakt til dem, inden vi går i gang med arbejdet. De fleste forsikringsselskaber har samarbejdspartnere, men er villige til at lade dig vælge selv, hvis du kender nogle, som kan løse problemet.

 

4. Fugtproblemerne elimineres og skader udbedres

I tilfælde af, at du vælger en af de løsninger, som vi anbefaler, aftales der en tid for arbejdets påbegyndelse. Herefter udføres arbejdet med behandling af fugt i væggen inden for den aftalte tidsramme.

Fjern Fugt anbefaler, at du altid vælger en håndværker, som er medlem af BygGaranti-ordningen, uanset hvilket arbejde du skal have udført. Hvis der opstår fejl eller mangler, vil du nemlig på denne måde være dækket af en garanti. Garantien dækker for synlige mangler i 3 år og skjulte mangler i 10 år.

Hvordan kan du selv afhjælpe fugt i væggen?

Har du fugt i indvendige vægge eller fugt i murstensvæg, er det i få tilfælde muligt selv at fjerne fugten, såfremt der er tale om et mindre problem. Vi anbefaler generelt ikke, at man tager sagen i egen hånd, medmindre man besidder teknisk snilde og har erfaring med fugtproblemer i forvejen. Især ved omfattende problemer kan det være risikabelt selv at forsøge at udbedre skaderne.

 

Her begår folk (og selv uddannede murere) de største fejl

  • Isoleringsprodukter og materialer anvendes forkert
  • Svampesporer spredes, fordi de fjernes uforsvarligt
  • Fugtkilder overses, så problemer kommer igen

Begår du nogle af de nævnte fejltagelser, kan det udmunde i, at du står tilbage med et mangelfuldt resultat. Et resultat som dette må ofte gøres om, da fugtproblemerne ikke afhjælpes ordentligt.

Problemer med fugt i vægge kan være et tilbagevendende problem, hvis der ikke bliver gjort et grundigt stykke arbejde.

 

Hvordan opstår fugt i vægge?

Når det gælder fugt i vægge, kan fugtdannelsen overordnet set stamme fra to typer af fugtproblemer:

 

Livsstilsfugt

Livsstilsfugt kan opstå som følge af:

  • Manglende udluftning (fx efter madlavning eller bad)
  • Indendørs tørring af vasketøj

 

Konstruktionsfugt

Konstruktionsfugt kan eksempelvis skyldes:

  • Manglende eller dårligt udført omgangsdræn
  • Dårlig montering af og anvendelse af eksempelvis isoleringsmaterialer, grundmursplader, geotekstil, fugtisolering samt udførelse af dræn
  • Dårlig eller forkert isolering
  • Gamle eller dårlige konstruktioner

 

Sådan forebygger man fugt i vægge

Næsten alle danske kældre har problemer med fugt i en eller anden grad. Dette kan blandt andet ses i opstigende fugt i vægge. Men hvor meget fugt må der være i kælderen? Til at svare på spørgsmålet, er det en god idé at kontakte fagfolk.

I forbindelse med fugt i væggene kan det godt betale sig at forebygge, inden problemet sætter ind. I stedet for først at gøre en indsats, når man har fået fugt i væggene, er der nemlig flere forskellige metoder til at forebygge.

Forebyggelse af fugtproblemer kan spare dig for mange penge i fremtiden. Flere af de ting, som man kan gøre for at forebygge fugtproblemer, er i virkeligheden ret simple.

Fugt er nemlig kun skadeligt, hvis det ikke kan komme væk. I disse tilfælde kan der nemlig opstå råd og svampe.

 

Hjælp fugten med at slippe ud af dit hus ved at følge nedenstående råd:

  1. Få styr på ventilationen – Brug eventuelt ventilationsriste eller en friskluftventil til væg. På den måde kan fugten nemlig komme ud af huset.
  2. Fugtpose – Hjælper med at opsamle noget af den fugt, der ikke kan slippe ud.
  3. Undgå kondens om sommeren – Husk kun at lufte ud om morgenen og aftenen, hvor luften er kølig.
  4. Husk at sætte varme på – Varme er med til at holde kælderen tør.
  5. Lad væggene ånde – Diffusionsåben maling hjælper fugten med at slippe igennem, så den ikke sætter sig på væggene.
  6. Tør ikke vasketøj i kælderen – Vådt vasketøj afgiver fugt og er derfor med til at øge fugtigheden.
  7. Tjek brønde og afløbsledninger – Hvis rør og ledninger, der fører regnvand væk fra huset, er stoppet til, kan det være årsag eller medårsag til kælderfugt.
  8. Undersøg husets terrænfald – Rundt om hele huset skal terrænet skråne således, at regnvand ledes væk. Regnvand kan forårsage fugtproblemer, hvis det ikke ledes ordentlig væk fra huset.

En fugtskade kommer sjældent alene. Og specielt ikke, hvis den bliver opdaget sent. En af følgeskaderne ved fugt er nemlig råd eller svampe. Skimmelsvamp kan gøre en kælder ubeboelig. Nogle mennesker bliver i høj grad påvirket af skimmelsvamp.

Symptomer på skimmelsvamp kan for eksempel være koncentrationsbesvær eller kløende øjne. Hvis du i forvejen har allergi, er risikoen for, at du vil blive påvirket af skimmelsvampe større.