Hvorfor få udarbejdet en fugtrapport?

En fugtrapport kan fortælle dig, hvilken tilstand kælderen befinder sig i. Dette kan være relevant i mange tilfælde, men særligt i forbindelse med køb eller salg af boliger. Derudover er en fugtrapport et godt sted at starte, hvis man skal klargøre en kælder til beboelse.

En fugtrapport omfatter flere forskellige ting. Fagfolk vil besigtige din bolig, og dermed vil det blive tydeliggjort, om der er eventuelle problemer med fugt. Dertil vil det blive estimeret, hvor meget det kommer til at koste, hvis man skal løse fugtproblemet, samt hvad den forventede tidshorisont er.

En fugtrapport indebærer følgende:

  • Besigtigelse af problemet herunder måling af fugt
  • Priser på eventuelle løsningsmuligheder
  • Tidshorisont på, hvornår kælderen eller boligen endnu engang er beboelig

Udarbejdelse af fugtrapport i forbindelse med køb og salg af bolig

En fugtrapport kan være med til at hæve prisen på din bolig. Hvis du får udarbejdet en fugtrapport, når du skal sælge boligen, kan denne nemlig være med til at blåstemple kælderen til beboelse. Hvis det viser sig, at kælderen er i bedre stand, end den ser ud til, eller kælderen er helt uden fugtproblemer, kan dette øge værdien af boligen betragteligt.

Hvis der er problemer med kælderen, kan en fugtrapport ligeledes være en fordel. På den måde får du nemlig noget at gå ud fra, da du får en pris på at løse problemet og samtidig finder ud af, hvor lang tid, der går, før kælderen er klar til beboelse igen.

En fugtrapport giver sælger mulighed for at tyvstarte

Med en fugtrapport får du mulighed for at påbegynde arbejdet med at tørre kælderen, imens huset er til salg. Således får du altså en chance for at gøre boligen mere attraktiv over for potentielle købere.

Alternativt kan køber få at vide præcis, hvad det vil koste at gøre kælderen beboelig og hvor lang tid der går, inden den er klar til brug. På den måde har køber mulighed for at modtage en færdig plan.

Dette kan være enormt vigtigt, for det valg, der skal træffes, angående køb af bolig. Hvis der er stor usikkerhed omkring kælderens tilstand, kan det nemlig få mange købere til at miste interessen.

Fugtrapport er også vigtig for køberen

Med en fugtrapport kan du få at vide, hvilken tilstand kælderen befinder sig i. Er der fugtproblemer, som skal løses, før kælderen opfylder dine behov, har du et rigtig godt argument for et afslag i prisen.

Samtidig får du en fuldendt plan for, hvad der skal gøres for at slippe af med fugtproblemerne. Ligeledes følger en tidshorisont, som kan være en god sikkerhed for dig som køber. Går du ind i et boligkøb med for mange uvisheder, kan du nemlig få et par ubehagelige overraskelser.

Er du ved at købe en bolig med kælder, som du har store planer for, er det vigtigt, at forholdene i kælderen passer til planerne. Derfor er udarbejdelsen af en fugtrapport essentiel i forbindelse med boligkøb.

Skimmelsvamp – hvorfor er fugtrapporten vigtig?

Grunden til, at en fugtrapport er så vigtig, er, at den i sidste ende kan vise, om et hus er sundhedsskadeligt at bo i. En af de følgeskader, som kan opstå i forbindelse med fugt, er nemlig skimmelsvamp.

For at skimmelsvamp kan gro, er der tre ting, som skal være til stede:

  1. Ilt
  2. Organisk materiale
  3. Fugt

Ilt og organisk materiale er overalt. Således er det altså fugt, man skal slå ned på, hvis man vil komme problemer med skimmelsvamp til livs.

På trods af skimmelsvamp i boligen, er det ikke alle, der oplever symptomer. Typisk vil man være hårdere ramt, hvis man i forvejen døjer med allergier.

Nogle af de symptomer, man kan opleve i forbindelse med skimmelsvamp er:

  • Tilstoppet næse
  • Kløende øjne
  • Hovedpine
  • Træthed
  • Svimmelhed
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsessvigt
  • Astma

Opholder man sig i et hus med skimmelsvamp i længere tid, kan det endda føre til, at man udvikler permanent astma eller allergi. Dette er naturligvis ikke noget en køber ønsker, og derfor er det væsentligt at udarbejde en fugtrapport, som kan vise, hvordan man løser problemet.

Beboeliggørelse af kælder – udarbejdelse af fugtrapport

Ofte udgør kælderen en stor andel af det samlede antal kvadratmeter. Hvis du vil udnytte dit hus bedst muligt, er det derfor vigtigt, at disse kvadratmeter ligeledes bliver brugt. Er kælderen ikke beboelig, betyder det, at en stor del af husets kvadratmeter går til spilde.

Eksempelvis kan et kærestepar hurtigt få brug for et ekstra værelse i forbindelse med familieforøgelse. I en situation som denne, er det rart at kunne tage kælderen i brug. For at dette er en mulighed, kræver det dog, at kælderen er beboelig.

Med en fugtrapport får du vished om, om kælderen er beboelig. Er dette ikke tilfældet, vil du blive gjort bekendt med, hvad der skal gøres, for at kælderens tilstand bliver god nok til, at man kan bo i den.

Fugtrapporten giver dig både pris og tidshorisont for projektet, hvis kælderen ikke er beboelig på det tidspunkt, hvor fugtrapporten udarbejdes.

Hvorfor er kælderen særlig udsat?

Der er flere forskellige grunde til, at kælderen især er udsat i forhold til fugt. Dette skyldes blandt andet, at kælderen ligger under jorden, og dermed konstant er i fugtige omgivelser. Jorden, som omgiver kælderen, er nemlig våd, og derfor kan der både trænge vand ind i kælderen fra siden og fra neden.

I kælderen kan du for eksempel opleve fugtskader på grund af:

  • Sætningsskader – Disse skader opstår, hvis terrænet under huset rykker sig. Dermed vil fundamentet også rykker sig. Dette betyder, at der kan komme dybe revner, hvor fugten trænger ind.
  • Dårlig ventilation – Det kan være svært at undgå, at der bliver dannet fugt. Dog er det vigtigt, at fugten kan blive ledt ud af huset igen. Derfor er det blandt andet væsentligt, at der er god ventilation i kælderen.
  • Manglende fugtisolering – Er der ikke ordentlig fugtisolering i din kælder, kan vand trænge ind i fundamentet. Med fugt medfølger følgeskader som råd og skimmelsvamp, som gør kælderen ubeboelig.

Dette er eksempler på såkaldt konstruktionsfugt. Fugten skyldes nemlig fejl eller mangler på husets konstruktion. Skal du komme disse problemer til livs, er det derfor vigtigt, at fagfolk får udbedret skaderne.

Hvad kan du gøre for at mindske fugt i boligen?

Efterhånden er det blevet slået fast, at fugt i boligen er en dårlig ting. Har du mistanke om fugt, er det derfor en god idé at kontakte fagfolk, som kan undersøge problemet nærmere. Dog er der også visse ting, som du selv kan gøre, for at mindske risikoen for fugtproblemer.

Kom af med fugten i dit hus ved hjælp af disse råd:

  • Få styr på ventilationen – Ventilation er vigtigt, hvis fugt skal ledes ud af huset. Du kan eventuelt installere ventilationsriste eller en friskluftventil til væg.
  • Fugtpose – Noget af den fugt, der ikke kan slippe ud, kan opsamles i en fugtpose.
  • Sæt varme på – Varme er med til at holde kælderen tør, og mindsker ligeledes risikoen for dannelse af kondens.
  • Lad væggene ånde – Undgå at fugten sætter sig på væggene. Diffusionsåben maling hjælper fugten med at slippe igennem.
  • Tør ikke vasketøj i kælderen – Vådt vasketøj afgiver fugt, som er med til at øge fugtigheden.
  • Tjek brønde og afløbsledninger – Rør og ledninger, der er stoppet til, kan være årsag til fugt i kælderen. I disse situationer kan regnvand nemlig ikke blive ledt væk fra huset.