Indeklimaet i dit eget hjem

Danskerne er estimeret til at miste 22.000 sunde leveår hvert år som følge af dårligt indeklima. Det er et virkelig højt tal, taget i betragtning af, hvor let det er at få et sundere indeklima. Alt der skal til er nemlig, at man åbner vinduet i ny og næ.

Gruppen der står mest for skud er børn. Dette skyldes, at det typisk er børneværelserne, som har det dårligste indeklima. Det er nemlig på børnenes værelser, at der er flest skadelige partikler.

 

Luften i dit hjem

Luft er jo bare luft – eller hvad? Det er ikke noget vi går og tænker på i hverdagen, men luften i dit hjem består af mange usunde partikler. Omkring 76% af de partikler, som du finder i din bolig kommer fra indendørs kilder.

Partikler fra indendørs kilder kan blandt andet komme fra:

  • Madlavning
  • Plastik
  • Møbler
  • Elektronik
  • Stearinlys

Det er især sodpartiklerne, som man bør holde for øje, hvis man er nervøs for skadelige partikler. Sodpartikler bliver sendt rundt i din bolig, når du eksempelvis tænder et stearinlys, eller hvis du bor over en restaurant som bruger store opvarmningsapparater.

Sod bliver også udledt af biludstødninger og skorstene, hvis dette er en del af din bolig. En undersøgelse fra ing.dk viser faktisk, at sodpartikler er mere skadelige for miljøet end methan.

Som nævnt ovenover forholder det sig sådan, at de fleste skadelig partikler er at finde i børneværelset. Dette skyldes primært legetøj, plastik og alle de andre syntetiske ting, som mange børn ejer. Derfor kan det godt betale sig at være kritisk, når man køber ting til børnene.

 

Hvad betyder det for dit helbred?

Indeklimaet er et væsentligt punkt at fokusere på, når det gælder din bolig. Et dårligt indeklima kan nemlig påvirke dit helbred.

Ifølge bolius.dk kan et dårligt indeklima blandt andet give følgende symptomer:

  • Irritation i øjne, næse og hals
  • Udslæt, rødme og kløe i huden
  • Hovedpine og træthed
  • Kvalme og svimmelhed

Er dette symptomer, som du oplever, når du opholder dig i din bolig, bør du gøre en indsats for at forbedre indeklimaet. Nogle af symptomerne minder meget om de symptomer, som allergikere oplever. Dog kan du sagtens være generet af indeklimaet uden at være allergisk.

Luften indendørs indeholder bakterier og partikler, der kan føre til sygdomme i luftvejene. Forskning viser, at hvis vi udskifter luften nok, så nedbringer vi risikoen for, at bakterierne gør os syge.

En udskiftning af luft betyder blot at lufte ud, og derfor kan det godt betale sig at gøre det til en vane at have vinduet åbent i nogle minutter hver dag.

 

Hvordan tjekker jeg mit indeklima?

Du kan blandt andet tjekke dit indeklima ved at købe et hygrometer. Et hygrometer er en fugtmåler, som måler luftfugtigheden i din bolig. På den måde kan du tjekke, hvor høj luftfugtigheden er i de forskellige rum.

Vil du opnå et sundt indeklima, skal fugtigheden i boligen helst være under 60-65 procent om sommeren. Hvis det er muligt, er det ligeledes en god idé at holde fugtigheden under 40-45 procent om vinteren.

I gennemsnit forholder det sig sådan, at vi bruger 90 procent af vores liv inden døre. Kroppen afgiver konstant damp, som bidrager til fugtigheden i boligen. Vi afgiver faktisk omkring 2,5 liter vand. Dette er ikke umiddelbart et faktum, som vi kan gøre noget for at ændre, og derfor er det en rigtig god idé at huske at lufte ud.

 

Et sundt indeklima – gør det nemt for dig selv

Det er nemt at glemme indeklimaet i en travl hverdag. Sandsynligvis er indeklima ikke det første, du tænker på, når du står midt i madlavning og tøjvask. De skadelige partikler og fugten i luften er trods alt usynlige, og helbreddet bliver ikke påvirket fra den ene dag til den anden.

Selvom det er lidt uhåndgribeligt, er hver femte dansker utilfreds med indeklimaet i deres hjem. Når det gælder indeklimaet er danskerne især generet af følgende ting:

  • Dårlig luft
  • Fugt
  • Kulde
  • Træk

Dog viser undersøgelser, at vi ikke selv gør nok for at forbedre vores indeklima. Derfor er det interessant at finde ud af, hvordan vores adfærd egentlig påvirker indeklimaet.

 

Væn dig af med dårlige sæsonprægede vaner

Bakterier og mikrosvampe hober sig op i dit hjem. Værst står det til i det tidlige forår. Dette skyldes måske, at mange lufter mindre ud i vinterhalvåret. Selvom der er mange gode grunde til at lufte ud, kan det være let at finde på undskyldinger året rundt for at holde vinduet lukket.

Undskyldninger, som man hører i forbindelse med udluftning, er blandt andet:

  • Vinter – De fleste mennesker vil gerne spare penge på varmeregningen, og derfor føles det måske ikke naturligt at åbne vinduet, så kulden slipper ind, og varmen slipper ud.
  • Forår – Når man siger forår, siger man også pollen og dermed allergi. Mange allergikere foretrækker at holde vinduer og døre lukkede, når pollentallene er på deres højeste.
  • Sommer – Sommeren er sæson for myg og andre insekter. Selvom Danmark er et relativt ufarligt land, når det gælder insekter, kan myg og hvepse i huset alligevel være et irritationsmoment, som man helst vil undgå.
  • Efterår – Efteråret er som regel lig store mængder af regn og blæsevejr, hvilken kan mindske lysten til at lufte ud.

Et sundt indeklima handler i princippet om at få den dårlig luft ud og ny, frisk luft ind. Det lyder ikke så svært og en god tommelfingerregel kan være at åbne vinduer med gennemtræk i 10 minutter 3 gange dagligt.

 

Kom fugten til livs i dit indeklima

Som nævnt ovenfor indeholder luften i vores boliger mange forskellige partikler. Det er ikke muligt for dig at kontrollere, at der kun kommer sunde partikler ind i huset. Dog er det en rigtig god idé at holde fugten for øje.

Hvis der er for høj fugtighed i dit hjem, kan det blandt andet føre til svampe og råd. Råd kan sætte ind i møbler, tøj og husets konstruktion. Og det kan derfor blive en dyr affære, hvis man ikke får styr på fugtproblemet.

Desuden skaber skimmelsvamp et indeklima, som er sundhedsskadeligt at leve i. For at skimmelsvamp kan gro, er der tre betingelser, som skal være opfyldt.

De tre betingelser for, at skimmelsvamp kan gro, lyder på:

  • Ilt
  • Organisk materiale
  • Fugt

Da ilt og organisk materiale findes overalt i boligen, er det i høj grad fugt, man skal sætte ind overfor, for at undgå problemer med skimmelsvamp.

 

Hvordan opstår fugt?

Overordnet set findes der to forskellige former for fugtdannelse. Den ene form kan kaldes for livsstilsfugt. Denne type af fugt opstår som følge af de levevaner, som beboerne i huset praktiserer. Den anden form er konstruktionsfugt. Denne type fugtdannelse opstår som følge af fejl eller mangler på konstruktionen.

Vil du mindske risikoen for livsstilfugt, kan du blandt andet følge disse råd:

  • Luft ud flere gange dagligt – specielt efter bad
  • Lad aldrig boligen blive nedkølet, derved kan der nemlig dannes kondens
  • Åbn vinduerne eller tænd emhætten, når du laver mad for fuld damp
  • Placer ikke møbler op ad kolde vægge
  • Tør ikke tøj indedøre

Det kan være svært at undgå, at der bliver dannet fugt i en bolig. Fugt dannes, hvis bare der er mennesker i huset, men også når vi laver mad og går i bad dannes der store mængder af fugt. Derfor er det vigtigt at sørge for, at fugten kan komme ud af huset igen.