Hvad er skimmelsvamp?

Forholdsvis ofte hører man om huse og institutioner, som er angrebet af skimmelsvamp. Ikke desto mindre, er det de færreste som ved, hvad skimmelsvamp i virkeligheden er. Der findes nemlig over halvanden million forskellige arter af skimmesvamp, hvoraf det kun er cirka 100.000 arter, som har deres eget unikke navn.

For at skimmelsvamp kan gro, er der tre ting, som skal være tilstede:

  1. Organisk materiale
  2. Ilt 
  3. Fugt

Da både organisk materiale og træ befinder sig overalt, er det fugt, som er udslagsgivende for, om der opstår fugtproblemer – og deraf skimmelsvamp. Samtidig er det et samspil mellem luftfugtighed, lufttemperatur og vægtemperatur, som afgører, om der i sidste ende er brug for skimmelsvamp bekæmpelse.

 

Hvor oplever man problemer med skimmelsvamp?

Fugtproblemer kan opstå i hele boligen. Dog er der visse rum, som er særligt udsatte, når det gælder fugt. Det er typisk i kældre, badeværelser, bryggers og loftsrum, at der er problemer med høj luftfugtighed.

Skimmelsvamp kan se meget forskelligt ud. Dog har skimmelsvamp hyppigst en mørk nuance med et grønligt og blåt skær. Skimmelsvamp kan optræde som pletter i loftet, på væggene eller i kroge og hjørner.

 

Farligt og sundhedsskadeligt – bekæmp skimmelsvamp

Skimmelsvampe er allestedsnærværende, og de svampesporer, der udskilles i mindre omfang, er en almindelig del af husstanden og arbejdspladsen. Det er først når skimmelsvamp bliver repræsenteret i større mængder, at det kan udgøre en risiko for mennesker, der potentielt kan udvikle en allergisk reaktion eller åndedrætsbesvær.

Nogle skimmelsvampe udskiller giftsstoffet mykotoksin, hvilket kan udgøre seriøse sundhedsskader hos mennesker og dyr. Høj eksponering af mykotoksin kan føre til neurologiske skader. I helt ekstreme tilfælde kan giftstoffet desuden medføre dødsfald. Derfor er det vigtigt at bekæmpelse af skimmelsvamp sker korrekt, hvis problemet først er opstået.

Spædbørn er særligt sårbare over for udsættelse af skimmelsvamp. Dette skyldes, at deres lunger og immunforsvar endnu ikke er fuldt udviklet. Spædbørn, der udsættes for skimmelsvamp over en længere periode, har større risiko for at udvikle astma eller lignende sygdomme. Sker dette, kan det følge dem gennem store dele af deres liv.

 

Symptomer på skimmelsvamp

Nedenfor er en liste over de symptomer, som typisk kan kombineres med forhøjet skimmelsvampeksponering. Hvis du kan genkende nogle af disse symptomer, kan det være, at du opholder dig i et miljø, der har brug for skimmelsvamp bekæmpelse.

De hyppigste symptomer på skimmelsvamp hos mennesker:

  • Øjenirritation, såsom røde, kløende øjne og at øjnene løber i vand
  • Næse- og bihuleirritation, såsom tilstoppet næse eller næse, der løber
  • Åndedrætsbesvær, såsom at hive efter vejret og følelsen af, at brystet strammer
  • Kronisk hosten
  • Nysen og snøften regelmæssigt
  • Halsirritation

Oplever du ét eller flere af disse symptomer, er det derfor en god idé at kontakte fagfolk. På den måde kan du finde ud af, om du har grund til bekymring.

 

Tegn på skimmelsvamp

Skimmelsvamp kan opdages, hvis du pludselig oplever ét eller flere af de ovenstående symptomer. Ud over de sundhedsskadelige tegn, findes der dog en række andre tegn, som du bør være opmærksom på, hvis du vil undgå at leve med skimmelsvamp.

Følgende er de mest hyppige tegn på skimmelsvamp:

  • Høj luftfugtighed: For skimmelsvamp er høj luftfugtighed det ideelle klima at leve i. Derfor skal man være særlig opmærksom på de rum i huset, hvor udluftningsmulighederne er begrænsede.
  • Dårlige lugte: Skimmelsvamp og mug vokser ikke kun synlige steder. Dit hus kan sagtens være inficeret, selvom du ikke kan se det. Lugter der anderledes forskellige steder i hjemmet, må dette faktum ikke ignoreres. Det er nemlig et tegn på, at miljøet er forandret.
  • Vand- og afløbsproblemer: Hvis du har eller har haft problemer med afløbet, er der stor risiko for, at der danner sig mug eller skimmelsvamp, der hvor skaden er sket.
  • Oversvømmelser: De seneste par år har Danmark været udsat for nogle enorme skybrud. Dette har resulteret i, at mange danskere har haft oversvømmelser i deres huse eller kældre. De steder, hvor vandet har ligget i længere tid, er risikoen for mug og skimmelsvamp markant højere. Oversvømmelser kan blandt andet føre til fugt i kælder.

Ved særlige fugtige steder i huset, er det meget normalt, at der kan dannes små udspring af skimmelsvamp. Dette er selvfølgelig et tegn på en infektion, men mange opdager ikke de små udspring eller tror blot, at det er skidt. I nogle tilfælde vælger folk blot at ignorere de små udspring, hvilket kan blive bekosteligt i fremtiden.

 

Bekæmp skimmelsvamp – sådan gør du

Ved mindre angreb af skimmelsvamp, er det muligt selv at stå for skimmelsvamp bekæmpelse. Der findes adskillige midler, som kan anvendes.

Du kan blandt andet bruge skimmeldræbende midler som:

  • Protox
  • Hysan

Det er ligeledes muligt at bruge almindelige desinficerende midler som:

  • Klorin
  • Rodalon

Disse midler kan sætte skimmelsvampen ud af spil. Dog kan de ikke fjerne den misfarvning, som svampen har medfødt. Vil du opnå et pænt resultat, er det derfor nødvendigt at male efterfølgende.

 

Gå grundigt til værks

Bekæmpelse af skimmelsvamp er muligt at udføre for privatpersoner. Dog bør man være opmærksom på, at skimmelsvampesporer meget let kan blive hvirvlet rundt i lokalet. Derfor anbefaler vi, at man gør grundigt rent i lokalet efterfølgende. Desuden kan det være fornuftigt at vaske eksempelvis sengetøj.

Hvis angrebet af skimmelsvamp er meget stort, anbefaler vi, at man søger professionel hjælp til at få bekæmpet skimmelsvampen. Når først skimmelsvampen er bekæmpet, er det vigtigt, at man finder (og fjerner) årsagen til at problemet er opstået. Eliminerer man ikke kilden til fugtdannelsen, er det nemlig bare et spørgsmål om tid, før problemet dukker op igen.

 

Bekæmp skimmelsvamp ved at fjerne fugten

Uanset om du har bekæmpet skimmelsvamp eller bare vil forebygge den, er det en god idé at mindske mængden af fugt i huset. Dette er nemlig den mest effektive metode, hvis du vil undgå problemer med skimmelsvamp.

Du kan blandt andet mindske risikoen for fugt ved at følge disse råd:

  • Luft ud flere gange dagligt – specielt efter bad
  • Lad aldrig boligen blive nedkølet, derved kan der nemlig dannes kondens
  • Åbn vinduerne eller tænd emhætten, når du laver mad for fuld damp
  • Placer ikke møbler op ad kolde vægge
  • Tør ikke tøj indedøre

Følger du disse råd, kan du mindske risikoen for dannelse af livsstilsfugt. En anden type af fugtdannelse er konstruktionsfugt. Dette opstår, hvis der er fejl eller mangler på husets konstruktion. Du kan således kun mindske risikoen for konstruktionsfugt ved at reparere og vedligeholde dit hus.

 

Hvad skal du kigge efter?

Er du nervøs for, at der er fugtproblemer, og dermed skimmelsvamp, i din bolig, er der flere forskellige ting, som du kan kigge efter. Det gælder nemlig i høj grad om at bruge dine sanser, hvis du skal opdage fugten.

Du kan blandt andet kigge efter disse tegn:

  • Puds og maling skaller af væggene
  • Mørke plamager på vægge eller gulv
  • Maling, der bobler op fra væggene
  • Skimmeldannelser på beklædning af vægge
  • Fugtskjolder
  • Muggen lugt
  • Klamme og kolde vægge
  • Dug og kondensvand på ruderne
  • Symptomer på skimmelsvamp
  • Fugtskader på de møbler og det inventar, der er opbevaret i rummet

Hvis din bolig opfylder et eller flere af overstående punkter, kan det tyde på, at der er problemer med fugt i din bolig. Er dette tilfældet, bør du tilkalde fagfolk. På den måde kan problemet blive besigtiget, så du ved, om der er problemer med skimmelsvamp i dit hjem.